Grøn omstilling

Uddannelsespakker

Igennem målrettede interviews og møder med virksomheder og medarbejdere om virksomhedernes grønne omstilling og hvilke krav det stiller til medarbejdernes  kompetencer, udvikles og sammensættes en række uddannelsespakker indenfor de kompetencegivende efter-videreuddannelser.

 

Vi guider og informerer virksomheder og medarbejdere til at få gang i grønne uddannelsespakker, der matcher behov hos medarbejdere og virksomheder.

 

Projektets formål er nemlig at udvikle og afprøve ny ”bedst praksis” med modeller for nye målrettede kompetencegivende grønne-uddannelsespakker på AU-niveau, der kan understøtte den grønne omstilling i udvalgte brancher og virksomheder

Så hold øje med siden her, når de første resultater begynder at komme…

Tag et skridt op af den grønne uddannelsesstige med uddannelsespakkerne.

Vi har også styr på, hvilke tilskud til finansiering og overenskomstaftaler, der giver hvilke muligheder i respektive brancheområder og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter orienterer vi herom.

Spørgsmål & svar.

Herunder er en række afklarende spørgsmål og svar, som kan hjælpe jer videre. 

Hvilken type uddannelse/kursus bør mine medarbejdere vælge?

Det kan være svært at overskue alle mulighederne, hvis dine medarbejdere gerne vil tage efteruddannelse

Hvad kendetegner dine medarbejdere – deres uddannelsesbaggrund, stilling eller arbejdsopgaver

Uddannelsesbaggrund Stilling/arbejdsopgaver Mulige kurser/uddannelser
Erhvervsuddannelse Hands-on Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Erhvervsuddannelse Praksis Akademiuddannelse
Kortere videregående uddannelse Specialist Diplomuddannelse
Mellemlang eller lang videregående uddannelse Leder/specialist Masteruddannelse

 

Få overblikket over hele Det danske uddannelsessystem

Hvilke finansieringsmuligheder er der?

Kompetencefond

Hvis din virksomhed, er omfattet af en overenskomst, har medarbejderne ofte mulighed for at dække deres kursusgebyr hos en kompetencefond. Typisk dækker kompetencefondene omkostninger til kursusgebyr, delvis løngodtgørelse og evt. undervisningsmateriale, kørselsgodtgørelse, forplejning og overnatning.

Kompetencefondene dækker typisk flg. kurser/uddannelser; Almen voksenuddannelse (AVU), arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), akademiuddannelse og diplomuddannelse. Der findes mange forskellige kompetencefonde, der alle har der egne regler. Derfor skal medarbejderne kontakte deres fagforening for yderlige besked.

Omstillingsfond

Ved den seneste trepartsaftale blev der oprettet en omstillingsfond, der har formål at opkvalificere ufaglærte og faglærte. Derfor kan disse målgrupper, forudsat af at de er i job, få 10.000 kr. årligt til at dække kursusgebyr ved akademiuddannelser. Aftalen vedr. omstillingsfonden løber til og med 2021. Omstillingsfonden er en landsdækkende pulje på 65. mio. kr. Dvs. at tilskud fra fonden sker efter et ’først-til-mølle’-princip.

Kontakt den lokale udbyder af akademiuddannelser, for at høre om dine medarbejdere er i målgruppen for tilskud fra omstillingsfonden.

Kan man få dækket løntabet på medarbejderne, mens de er under uddannelse?

Du kan få en økonomisk støtte for dine medarbejdere, således at dine medarbejdere får mulighed for at efteruddanne sig i arbejdstiden. Enten får medarbejderen støtten som delvis kompensation for sin løn – eller også får virksomheden støtten som delvis erstatning for den mistede arbejdskraft.

Man kan få Voksen og efteruddannelsesstøtte (VEU) til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) eller Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til flg. uddannelser; Folkeskole, gymnasiale uddannelser, fx FVU, OBU, AVU, og videregående uddannelser.

Der er række forudsætninger der skal opfyldes, for at opnå støtte.

Læs mere om VEU her 

Læs mere om SVU her

Mine medarbejdere har ikke afsluttet 9. klasse, hvad kan de gøre?

Hvis medarbejderne skal bruge en eksamen i et eller flere fag på 9. eller 10. klasses niveau, skal de læse Almen VoksenUddannelse (AVU). På AVU kan man vælge mellem en bred vifte af fag. man aflægger prøver, der giver dem adgang til andre uddannelser, fx erhvervsuddannelser eller HF. Der er et deltagergebyr for at gå på AVU.

Mine medarbejdere har svært ved at læse og/eller regne – kan jeg få hjælp?

Har dine medarbejdere svært ved at stave, skrive, læse eller regne? – Måske skyldes det ordblindhed eller at de måske ikke fik helt nok med fra folkeskolen.  

Ordblindeundervisning (OBU)

Medarbejderne kan blive testet for ordblindhed og få undervisning på små hold. Ordblindeundervisning er et gratis tilbud til alle, der er færdige med folkeskolen. 

Forberedende Voksenuddannelse (FVU)

Via Forberedende Voksenuddannelse (FVU) kan medarbejderne først og fremmest få trænet deres færdigheder i dansk eller matematik, så de får et stærkt fagligt løft. Desuden kan det kan være en vigtig støtte til at klare deres job og deres hverdag. Undervisningen er trin-opdelt. Hvilket trin, de skal starte på, afgøres ved en lille test. Det er gratis at gå på FVU, da medarbejderne er i job.

Læs mere om FVU her

Læs mere om OBU her 

Hvor tilmelder jeg min medarbejder?

Det er forskelligt hvor du kan gennemføre dit kursus/uddannelse. Du skal kontakte en af nedenstående uddannelsesinstitutioner, når du skal finde det kursus/den uddannelse, som du ønsker at læse på.

Uddannelsestype

Uddannelsesinstitutioner

Almen voksenundervisning (AVU)

VUC

Ordblindundervisning (OBU)

Campus Vejle, Tietgen

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Campus Vejle, Tietgen, AMU Syd

Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Akademiuddannelse

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Diplomuddannelse

Masteruddannelse

Syddansk universitet

 

Ring til os på 40 22 87 48

Send en mail til mnla@ucl.dk